Priser
Alle priser i webshoppen er i danske kroner og inkl. 25 % moms, men eksklusiv forsendelsesomkostninger.
Betalingsbetingelser
I webshoppen kan man vælge mellem at betale med dit betalingskort, MobilePay eller betaling ved afhentning.
Betalingskort
Ved betaling med betalingskort går dine kortoplysninger til en Quickpay løsning, som sender oplysningerne videre til PBS, hvor betalingen først bliver trukket, når vi afsender dine varer. Dine oplysninger bliver sendt krypteret, så du kan være helt sikker på, at dine kortoplysninger er i trygge hænder.
Vi modtager følgende kort: Dankort, Visa, Visadankort, Visa Debit, Visa Electron, Mastercard, Mastercard Debit og Maestro.
MobilePay
Ved betaling med MobilePay, følger du blot anvisningen i betalingsvinduet, og du har her mulighed for at betale med din MobilePay aftale.
Leveringstid
Vi pakker og afsender ordrer på alle hverdage, og vi tilstræber og sætter en ære i, at afsende dine varer så hurtigt som muligt. Normalt vil pakker blive afsendt fra vores butik 1 - 7 hverdage efter ordren er modtaget.
Har du behov for at dine varer skal leveres specielt hurtigt, så oplys det ved bestilling, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få varen af sted hurtigst muligt.
Forsendelse og levering
Vi afsender alle ordrer med Post Danmark. Du kan vælge mellem forskellige fragtmuligheder:
Pakke uden omdeling
Hvis du ikke er hjemme i løbet af dagen, kan du spare penge ved at få leveret din pakke uden omdeling. Det vil sige, at den bliver leveret til det nærmeste postudleveringssted, så du selv kan afhente pakken.
Vi har en fast pris på dette til kun 39 kr.
Pakke med omdeling
Hvis du omvendt er hjemme i løbet af dagen, eller vil have leveret til f.eks. dit arbejde, kan du med fordel spare tiden på posthuset og få pakken leveret hjem til dig.
Vi har en fast pris på dette til kun 59 kr.
Online produkter
Vi fører en række online produkter, her menes der alle produkter, som købes via os, og enten kan downloades eller ses via vores site. Det er f.eks. online kurser, vejledninger, skabeloner og meget andet.
Ved alle Online produkter gælder det, at der købes licens for 1 person. Det er derfor personligt og må ikke videregives til andre, hverken selve materialet eller koden, som giver adgang til det.
Ved produkter, der kan downloades, må de max downloades 3 gange.
Returnering af varer
Når du skal returnere varer til os pr. post, skal du sende til følgende adresse:
Picturing the World
V. Anja Thrysøe Emborg
Vibevej 7
5560 Aarup
Reklamation
Ved en eventuel reklamation over fejl og mangler ved en vare, henholder vi os til købelovens reklamationsret. Købeloven giver dig ret til at reklamere over en vare i 24 mdr. Reklamationen skal ske hurtigst muligt og indenfor rimelig tid fra man har opdaget fejlen. Fejl eller skader der er opstået ved forkert brug eller slidtage er ikke dækket af reklamationsretten
Skal du lave en reklamation beder vi dig kontakte Picturing the World pr. mail eller telefonisk og beskrive problemet, så godt som muligt. Så vil vi aftale det videre forløb.
Ved en reklamation skal bonnen eller fakturaen altid fremvises.
Cookie- og privatlivspolitik
Når du besøger Picturingtheworld.dk bliver der lagt en cookie på din computer. En cookie er en lille tekstfil, der gemmes i din browser for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg på vores hjemmeside. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus. Stort set alle websites anvender cookies. De er der for at hjælpe dig, så du ikke skal indlæse alle websider fra bunden hver gang, du besøger dem. Dette letter din oplevelse på vores side.
På Picturingtheworld.dk bruger vi Cookies udelukkende med det formål at gøre dit besøg på siden så nemt og brugervenligt som muligt for dig. Du har til enhver tid mulighed for at slette cookies i din internetbrowser.
Vi benytter os af Cookies fra Google Analytics, som udelukkende har til formål at forberede Picturingtheworld.dk og måle trafikken på webshoppen.
Personlige oplysninger
Hos Picturing the World gemmer vi kun de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre din ordre hos os. Det kan f.eks. være dit navn, adresse, mailadresse osv. Alle oplysninger bliver trygt opbevaret i en beskyttet database. Vi behandler dine oplysninger fortroligt og videregiver naturligvis ikke din oplysninger til 3. part.
Internationale kunder
Som udgangspunkt er webshoppen på nuværende tidspunkt mest henvendt mod danske kunder, men vi sender selvfølgelig gerne internationalt. Vi kan i dette tilfælde komme ud for at den beregnede fragt på webshoppen ikke er nok til at dække de reelle fragtomkostninger. Er dette tilfældet, tager vi kontakt via e-mail til dig, og aftaler overførsel af det resterende beløb for fragt såfremt man stadig ønsker, at få det tilsendt. Man er også meget velkommen til på forhånd, at tage kontakt og forhøre sig om en ca. fragtpris.
Oplysning om klagemuligheder
Hvis du skulle være utilfreds med en vare og ønske at klage håber vi naturligvis altid at høre direkte fra dig, men du har mulighed for at klage over en vare eller ydelse, du har købt ved Picturing the World, hos Konkurrense- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.
Du kan klage til Center for Klageløsning via dette link: www.forbrug.dk
EU-Kommissionen online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – https://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse [email protected].
Abonnementsvilkår for PTW Kitklubben
Kitklubben har 3 forskellige typer af medlemskaber, som hver især har lidt forskellige betingelser:
PTW Kitklubben - Hver måned
PTW Kitklubben - Hver 2. måned
PTW Kitkliubben - Hver 3. måned
Generelle vilkår:
Disse vilkår gælder for alle, som melder sig ind i PTW's kitklub.
Abonnementet løber i et fortløbende abonnement fra medlemmet melder sig ind og til medlemmet selv vælger at melde sig ud af kitklubben.
Der kan hentes en faktura via dit login til dit abonnement.
Der afsendes et kit hver måned mellem d. 1 og d. 5. i mdr. til medlemmerne af kitklubben, såfremt man har tilmeldt sig kitklubben - hver måned. Ovenstående datoer er afsendelsestidspunkter.
Har man tilmeldt sig kitklubben - hver 2. måned, modtager man kits i månederne: Februar, April, Juni, August, Oktober og December.
Har man tilmeldt sig kitklubben - hver 3. måned, modtager man kits i månederne: Februar, Maj, August og November.
Alle priser er inklusiv 25% dansk moms med mindre andet er oplyst.
Bindingsperiode:
Ved indmeldelse i alle 3 former for abonnement, er der ingen bindingsperiode. Du skal dog være opmærksom på, at der er et opsigelsesvarsel i alle 3 abonnementer, som gør, at du ved indmeldelse ofte vil modtage minimum 2 kits.
Abonnementet kører som et fortløbende abonnement indtil medlemmet opsiger sit abonnement hos os.
Mail og nyhedsbrev
Ved indmeldelse i kitklubben accepterer man, at Picturing the World må sende informationer, mails og nyhedsbreve til den tilmeldte mail. Man kan altid framelde dette igen, men vi anbefaler det ikke, da man hermed kan gå glip af informationer og gode tilbud, der vedrører ens kit.
Opsigelse:
Opsigelse af abonnementet skal ske skriftligt til Picturing the World pr. mail ([email protected]) senest d. 15. måneden før. Det vil sige ved opsigelse før fx d. 15. april, vil man modtage sit sidste kit 1. maj, og herefter er abonnementet slut. Dette gælder både for Kitklubben hver måned og for Kitklubben - hver 3. måned. Du vil indenfor 5 dage modtage en bekræftelse på opsigelsen af abonnementet.
Betaling:
Ved indmeldelse i kitklubben med abonnementsbetaling, accepterer medlemmet at der hver måned, hver 2. måned eller hver 3. måned (afhængig af abonnementet, man har valgt) trækkes et beløb svarende til det aftalte for medlemskabet.
Ved ændringer i priser og andre væsentlige ændringer i abonnementet får medlemmet naturligvis direkte besked via mailadressen, der er oplyst ved bestilling. Dette følger naturligvis dansk lovgivning.
Dette er et abonnement, der løber fortløbende. Du betaler hver måned via dit betalingskort, hvor du tilmelder dig en abonnementsservice, der giver os lov til at hæve beløbet for dit abonnement automatisk. Betalingen trækkes d. 1. hver måned.
Såfremt medlemmet får nyt kreditkort, skal dette meddeles hurtigst muligt til Picturing the World. Herefter vil Picturing the World sende et sikkert link til medlemmet, som her sikkert kan opdatere sine kortoplysninger. Såfremt dette ikke sker og betalingen ikke kan gennemføres vil kittet ikke blive afsendt rettidigt, og der vil blive taget kontakt til medlemmet.
I henhold til dansk lovgivning og medlemmets sikkerhed lagres følsomme betalingsinformationer i en krypteret fil ved Quickpay, som er betalingmodulet, der håndterer dankortbetalinger.
Fortrydelsesfrist:
Medlemmet har i henhold til dansk lovgivning ret til 14 dages fortrydelsesfrist. Dette gælder ved tegnelse af abonnementet. Det vil sige, at man kan fortryde sit abonnement indenfor 14 dage efter, man har modtaget sit første kit. Hvis man fortryder sin indmeldelse i kitklubben skal det første kit således returneres til Picturing the World indenfor de 14 dages fortrydelsesfrist. Efter de 14 dage fortsætter abonnementet uden fortrydelsesfrist i henhold til de gældende regler for kitklubben. Ved fortrydelse af sit abonnement indenfor de første 14 dage, refunderes prisen for selve kittet men ikke for fragten.