2017-08-02
Man kan sagtens være kreativ - selvom man ikke er hjemme, men det gælder om at planlægge sine kreationer inden man tager afsted.
Jeg er lige nu på ferie i Bønnerup strand og VILLE have lidt kreative sager med, hvis nu vi skulle få mere regn end sol.
Indtil nu har vi haft ganske udemærket vejr.
Jeg har valgt at pakke lidt til nemme kort med stempler, som farvelægges med distress markers.
Alt jeg måtte have med skulle passe ned i denne plastikkasse......
Jeg har valgt at pakke: mine distress markers, vandpensel og akvarelpensler, pincet, saks (ikke på billedet), stempelklods, archival ink i sort, 2 Nuvo drops, Glossy accent, masser af palietter og bling, guldspray og en distress refresh.
Desuden har jeg skåret akvarell papir i 12 x 14 cm og 10x10 cm.
Stemplerne er lidt forskellige fra Mama Elefhant, Heidi Swap og krumspring.
Jeg har lavet lidt forskellige kort i denne type, hvor jeg har farvelagt blomsten og stemplet direkte på kortet.
Her kunne jeg virkelig godt bruge min Misti ;) MEN den er ikke med, så den kunne jeg ikke bruge....
YOU er farvelagt med en distress marker ovenpå stemplet for en anden effekt.
Håber i alle har eller har haft en dejlig sommerferie.
- Dorthe -