Art journal
2017-10-15
I dag vil jeg gerne vise jer et par sider fra min Dina Wakley media journal. Den ene side har jeg fundet inspiration til på YouTube.
Siderne har jeg startet ved at give dem en gang gesso. Derefter har jeg brugt min texture paste gennem en stencil for at give dem lidt struktur.
For at få mine Dylusions til at løbe ned ad siden har jeg sprayet lidt vand på papiret. Jeg har skruet toppen af mine flasker for at bruge sprayen til at tegne på min side.
På den ene side har jeg tegnet regnbuens farver langs kanten af min side, og har derefter sprayet vand på, for at få det til at løbe. Det har jeg gentaget et par gange, til jeg var tilfreds med farven.
På den anden side har jeg tegnet ringe med mine sprays og sprayet en smule vand på bagefter. Vil man gerne have farven til at løbe mere ud, så kommer man selvfølgelig bare mere vand på.
Jeg har også brugt toppen af flasken til at lave sorte splats på siden. Ud over de sorte splats har jeg også lavet nogle med en Wink of Stella. De er lidt sværere at se, men i det rigtige lys træder alt glitteret rigtig flot frem.
For at afslutte siden har jeg sat lidt tekster på som er fra Tim holtz. Rundt om teksterne har jeg brugt min PITT artist pen fra Faber-Castell som kan købes i den fysiske butik i Skallebølle.
Rigtig god søndag.
---Lise---