Unboxing og introduktion til Sizzix Sidekick maskinen
2017-12-22
Anja har for nyligt fået den nye Sizzix Sidekick i Tim Holtz udgaven hjem. Den kan beskrives som en lille Big Shot, og er også produceret af samme firma.
Jeg har lavet denne video, hvor I kan se nærmere på maskinen.
Maskinen er ca. på størrelse med en hånd, så den er lille og handy, hvilket gør, den er nem at have med rundt. Den vejer ca. 1 kg.
På venstre side af maskinen sidder et håndtag, som du kan dreje. Dette får maskinen til at suge sig fast til bordet, så den står fast, når du arbejder.
Skærepladen måler 2,5 inch, hvilket er lige lidt over 6 cm. Den er derfor perfekt til alle dine mindre og mellemstørrelse dies.
Med i kassen følger ud over maskinen også skæreplader, embossingplade, introduktionsbog, 12 dies, 6 stempler og en embossingfolder. Der står på de forskellige plader, hvad de er til, så det er nemt at finde ud af. Endvidere er jeg vild med, at skærepladerne er mørke, så de ikke bliver så nemt væk, når de ligger på dit bord.
Som I kan se i videoen, så både skærer og præger den som smør, og jeg glæder mig til at lege endnu mere med den.