Konfirmation m.m.
2018-02-04
Til foråret skal vi fejre vores søns konfirmation. I den forbindelse gik jeg i tænkeboks, for at finde på en indbydelse der var enkel, da man jo skal lave en del. Jeg kom med et bud til en dreng der elsker grønt. Det er det jeg bl.a. vil vise jer i dag. Det skal lige nævnes at min søn sagde: "Den er da meget fin, men jeg kunne godt tænke mig en med en galakse". Jeg er så gået i gang med indbydelser der kommer til at tage noget længere tid end forventet og dem skal i nok få at se, når familien har modtaget dem;-)
Jeg starter dog med den grønne super simple udgave i dag. Stjernerne er lavet med Distress ink igennem en stencil og så en konfirmation die til teksten... Så simpelt kan det gøres... hvis konfirmanden er med på den.
Ud over kortet her har jeg også lavet en konvolut. Bare rolig - det er ikke meningen at de skal passe sammen:)
Jeg syntes det er så ærgerligt at der bliver sendt så få breve, da det er noget af det jeg husker fra min barndom. Det var så super hyggeligt at modtage et brev og høre fra nogle man ikke havde snakket med længe. Eller bare at høre fra familien på en anden måde. Jeg har bestemt mig for at prøve med denne her underlige form for kommunikation, som jo næsten er gået helt af mode. Derfor syntes jeg, at jeg ville lave lidt ekstra ud af min konvolut, så det allerede er en oplevelse, så snart man ser brevet. I første omgang bliver det måske min niece der bliver modtageren, da hun er kommet på efterskole og jeg derfor ikke ser eller snakker så meget med hende, som jeg plejer.
Jeg har bare lige en ting mere jeg gerne vil vise i dag...
Dette lille tag har jeg lavet med gelatos. Jeg var i butikken og fik mulighed for at teste de lækre gelatos. Jeg har leget lidt med dem tidligere, men har ikke helt fanget pointen. Sådan er det lidt med mig. Nogle gange skal jeg altså lige have den een gang til - eller to - eller tre;-)
Nu må jeg så bare sige, at jeg er helt solgt! Dette tag bliver ikke det sidste i får at se med gelatos fra min hånd og hvis i ikke har prøvet dem endnu, så kan jeg kun anbefale, at i går igang. De er super lækre og virkelig nemme at arbejde med. Her har jeg bare tegnet med dem og lige tværet dem lidt ud med min finger. Der er flere teknikker og jeg lover at vise mere i andre indlæg fra min side.
Fortsat god søndag
---Lise---