Værktøj jeg ikke kan undvære
2017-01-06
Jeg har nogle redskaber, som jeg altid har ved min side, når jeg skal være kreativ. Tit bliver jeg spurgt, hvad jeg ikke kan undvære, og det vil jeg vise jer i dag ;)
Det første er min skæremaskine. Jeg har en Cutterpillar Pro, som jeg elsker. Den kan tage papir, der er større end 12x12 inch, og den skærer som en drøm. Jeg har lavet et blogindlæg om den på den gamle blog, som du kan læse
her, og en video, som du kan se
her.
En saks er også altid ved min side. Jeg er vild med Tim Holtz' version, som fåes i flere længder. Den er spids og skarp, og klipper som en drøm. Desuden er den teflonbelagt, så tape og lign. ikke klister på saksen.
En T-square ruler er også uundværlig. Jeg bruger den både til at sikre, mine ting sidder lige. Men jeg bruger den også til f.eks. at klister mine bogstaver på, så jeg kan rykke dem rundt på siden og se, hvor de sidder bedst.
Tape og lim bruger jeg også altid. Det er lidt hip som hap, hvornår jeg bruger hvad. Men en fingerregel er, at jeg bruger tape, når jeg skal klistre papir mod papir, og våd lim til resten.
En god pincit er mit sidste musthave. Denne fra EK Succes er meget spids, hvilket jeg synes er lækkert. Desuden holder den skal som udgangpunkt lukket, og du skal presse for at åbne den. Modsat mange andre pincetter.
Det var alt for denne gang ;)
- Mette