Når et layout ikke helt ender som først antaget
2019-07-06
Med junikittet som mit primære kit har jeg lavet dette layout. Desuden har jeg tilføjet et par småting fra tidligere kits.
Egentlig skulle dette layout slet ikke ende, som det gjorde, og jeg er måske ikke helt tilfreds. Men jeg har efterhånden lært mig selv, at det også nogle gange skal være okay - for jeg har jo lært meget af processen. Hvis jeg skulle lave det om, så vil jeg for eksempel nu have foretrukket en hvid baggrund.
På min baggrund har jeg påført hvid gesso, og da det var tørt brugte jeg diecutten fra kittet som en stencil, og påførte texture paste derigennem.
Jeg har brugt forskellige mists i blågrønne farver samt en guld til at lave en vandfarve effekt.
Under billedet har jeg lavet lidt forskellige lag med vellum og mønsterpapir. Flere af lagene er klippet med en saks, og er derfor ikke perfekte firkanter, og jeg er ret vild med det tilfældige udtryk.
Det var alt for denne gang ;)
- Mette