It´s beginning to look a lot like Christmas.....
2019-10-01
Jeg har leget med oktoberkittet, som emmer af jul, med lækkert papir i de skønneste julefarver og fine julemotiver.
Kortet måler 10 x 15 cm og passer dermed i en helt almindelig kuvert.... lige til at sende afsted med en sød julehilsen til venner eller familie. Selvom de håndskrevne julehilsener bliver færre og færre, er jeg en af dem, som elsker at sende og modtage kort.
Jeg har lavet kortet lag på lag, og selvom man ikke ser så meget af mønstret, når der er så mange lag, giver det et fint julet look.
Jeg har standset stjerner ud i guld-læderpapir. De passer rigtig godt til resten af kortet og runder det af på en god måde.
Som lille ekstra detalje, er der sat nuvo drops på kortet for. Tit når jeg synes, at der mangler noget på et kort, sætter jeg nuvodrops på og vupti.... kortet blev mere afballanceret.
Rigtig god fornøjelse derude!
Verena