RAK-kort med august kit
2020-08-19
Jeg har i noget tid fulgt med i fænomenet RAK-kort, og jeg er faktisk lidt vild med betydningen af de små søde kort. RAK står for Random Act of Kindnes, som oversat til dansk betyder: Tilfældig venlig handling.
Men hvad er det for nogle kort og hvad gør man med dem?
Svaret er ret enkelt.... man laver små kort og skriver en venlig tekst i dem. Kortene deles så ud til tilfældige personer, som ønskes en god dag.
Der kan f.eks. stå:
"Du kender mig sikkert ikke, men jeg håber du får en god dag. D er unik!"
nednunder kan man forklare, at personen har modtaget et Random Act of Kindnes kort og hvis de har lyst til at dele det på de sociale medier, kan de gøre det med #Rakkort.
På intagram kan man allerede finde en del små historier om mennesker som blev glad for at få et kort.
Kortbasen måler 7,5 x 15 cm, og foldes i midten, så du ender med et kort som måler 7,5 x 7,5 cm. Pynt som du har lyst og skriv eller print din tekst og sæt den i kortet.
Man kan vælge, at lave små kuverter til kortene, men det har jeg ikke gjort.
Når kortene er færdige, kan de enten gives personligt til nogen man møder på sin indkøbstur, gåtur eller lignende eller de kan smides i tilfældige postkasser, cykelkurve, sættes bag vinduesviskeren på en bil eller hvad man nu kan finde på.
God fornøjelse med at glæde andre mennesker..... bare fordi du kan:)
- Verena
Kommentarer
No customer comments for the moment.