Art journal
2017-02-19
I dag har jeg lavet en side i min art journal...
For at lave baggrunden startede jeg med klatter af maling, som jeg rullede ud med min brayer. Da første lag var tørt gjorde jeg det samme med en ny farve. Derefter tog jeg et af mine større tekststempler fra Dylusions og stemplede over hele siden. Da jeg kun havde grønt og sort på min side, ville jeg gerne have en farve, som sprang lidt mere i øjnene. Derfor tog jeg et lille tekststempel fra Dylusions og stemplede med lyserød, nogle steder på siden.
Imens baggrunden tørrede stemplede jeg min tekst med et alfabet fra Dylusions. For at gøre det lidt nemmere for mig selv brugte jeg her min precision press. Jeg klippede ordene ud og sværtede dem i kanten med distress ink og et blending tool. Jeg stemplede også en figur fra et Dina Wakley stempelsæt. Det hele blev limet på siden med Glossy accents.
Fortsat god søndag.
---Lise---